Klubbens

Holdoversigt samt historie

HOLDOVERSIGT

Herre Senior (Serie 5 + Serie 6):

Træner: Rasmus Sørensen (TLF: 28690484)

Træning tirsdag kl. 18:30-20:00

U15 drenge:

Træner: Erik Knudsen & Lisbeth Lund (TLF: 22911139)

Træning

U15 piger:

Træner: Torben Helle & Laust Kulmbak (TLF: 40848495)

Træning

U13 drenge:

Træner: Michel (TLF:)

Træning

U11 drenge:

Træner: Claus Lehmann (TLF: 26357286)

Træning

U10 drenge:

Træner: Claus Petersen, Søren Iversen & Jakob Andersen (TLF: 31511384)

Træning

U9 drenge:

Træner: Tommy Henriksen, Bo Tauman & Stine Brok (TLF: 40505343)

Træning

U7 piger+drenge

Træner: Mark Vind (TLF: 41804220)

Træning

U5/U6 piger+drenge

Træner: Martin Hulgaard (TLF: 31951471)

Træning

GREDSTEDBRO BOLDKLUB I 50 ÅR

1941 

Den 10. maj 1941 blev Gredstedbro Boldklub oprettet på en stiftende generalforsamling på Gredstedbro Hotel

1942

Sportsuge fra d. 10.- 16. aug.1942 på Gredstedbro Stadion. Program: Fodbold, gymnastik og boksning.

1943

Kniber med spillere vil se tiden an. Et juniorhold blev udsat til senere. Turneringskamp den 26. april. Gredstedbro Boldklub startede kampen med 4 mand, resten kom efterhånden.

1945

Gredstedbro Boldklub’s 1. hold og et oldboyshold fra Gredstedbro spiller en kamp til fordel for Hollandsindsamlingen, der indkom kr. 40,25.
Til pladekamp i Aalbæk den 5. aug. havde bestyrelsen lovet spillerne at skaffe en bil til transport, bilen kom ikke.
Planer om start af badminton, men på grund af mangel på net blev det ikke til noget.

1946

Søndag d. 3. marts afholdtes fastelavnsfest med amerikansk lotteri. Gevinster 40 engelske cigaretter og 40 cigarer. Problemer med Borgerforeningens bane. Pladsen var for trang til både fodbold og håndbold. Planer for renovering af pladsen.
Ringridning den 16. juni – 64 ryttere deltog. Koncert med 12 mands orkester.

1947

Forhandling med hotelejer Andersen om køb af træskur til omklædning. Fra 6. – 15. juni præmieskydning på Gredstedbro Hotel.

1948

Planer for bygning af omklædningshus med toiletter blev udsat på grund af prisen 3.200,-kr

1951

Den 4. nov. stor fest med svensk danseorkester.

1956

Gredstedbro Boldklub er igen startet efter et par hvilende år med følgende bestyrelse: Otto Nielsen, Henning Jessen, Tonni Christensen, Karl Larsen og Erik Hansen. Man startede med et B-hold og et drenge-hold i turneringen. Kontingent senior 6,-kr. og drenge 2,-kr.

1957

Afholdt bal kr. 35,- for leje af sal og kr. 95,- til musik.
Søndag den 29. sept. oprykningskamp til A-rækken. Kampen skulle spilles mod Brørup på neutral bane i Bramming. Desværre blev det til et nederlag på 6-2. Følgende spiller var med: Tonni Christensen, Leif Nielsen, Sandy Henningsen, Preben Lassen, Torben Hansen, Evan Christensen, Verner Lassen, Svend Aa. Enevoldsen, Rhod Sandergård, Hans Madsen og Conni Nielsen.

1958

Ved generalforsamlingen den 12. febr. blev man enige om, at valg til bestyrelsen skulle gælde for 2 år ad gangen. Kontingentforhøjelse for små 2,00 – 4,00 kr. lærlinge 4,00 – 6,00 kr. og voksne 6,00 – 10,00 kr. Stigningen skyldtes ikke alene en forbedring af økonomien, men også retten til at søge om tilskud af tipsmidlerne. Præmieskydning fra den 2. – 8. juni på Gredstedbro Hotel, en stor succes, klubben blev 350,-kr. rigere. Drengehold tilmeldt privatturnering mellem Jernved, Kalvslund, Føvling, Stenderup og Gredstedbro. Den 8. Sep. finalekamp mellem Kalvslund og Gredstedbro. Gredstedbro vandt 5-2 og blev dermed ejer af den udsatte nål. Den 20. okt. gåsespil, gevinster: 12 ænder og 8 gæs. Et pænt overskud kr. 365,-. Generalforsamling den 10. dec. i Johannes Hansen’s værksted. Der skulle sælges passive medlemskort til byens borgere til 4,-kr. Man overvejer professionel træner.

1959

Klubben mønstrede nu 5 hold i turneringssammenhæng.

1960

Klubben deltager i indendørsfodbold i Vejen den 2. jan. Manglende træning og erfaring førte til aftale med Jernved om leje og træning sammen fredag aften fra kl. 23.00-24.00 i Ribehallen. Bestyrelsen vurderede den 14. marts medlemstallet og ved at realisere de skjulte reserver, skulle der være mandskab til et B-hold, junior og drenge A-hold til turneringen. B-holdet blev udmeldt på grund af manglende spillere.

1961

Økonomien var rimelig. Bestyrelsen blev den 26. jan. enige om at købe 2 nye bolde. En til junior og en til B-holdet desuden et sæt nye trøjer til B-holdet.
Midler til klubhusbyggeri stillet til rådighed.

1962

Ved generalforsamling den 1. februar stor debat om foreningens økonomi som var særdeles dårlig. Sportsligt gik man bedre tider i møde. Byggeriet af nuværende klubhus på den gamle stadion.

1963

Gredstedbro Boldklub afholder stort indendørsstævne i Ribehallen. Ved generalforsamlingen blev der tilmeldt i JBU turneringen 2 drengehold, juniorhold og 2 serie 5 hold, endvidere blev der senere tilmeldt et lilleputhold.

1964

Klubben starter nu med professionel træner, Hans Skov, Bramming. Den 8. febr. afholdes bal på det nyrestaurerede hotel i Gredstedbro. Entre’ kr. 5,- En ny epoke hvad angår økonomien syntes nu at være på vej. Drengeholdet havde været tilmeldt A-rækken og vandt kredsen med 27 point ud af 28 mulige.
Klubben afholder sin første afslutningsfest på Gredstedbro Hotel.

1965

Træner Hans Skov, Bramming fortsætter som træner, betaling kr. 55,- om ugen samt 150,-kr. ekstra såfremt et seniorhold rykkede op. Klubben var repræsenteret ved JBU’s delegeret møde. Jernved kommune stillede en græsslåmaskine til rådighed (første tilskud fra Jernved Sogneråd). Klubben tegnede en lovpligtig ulykkesforsikring. Gredstedbro Boldklubs serie 4 rykkede sidste Ar op i serie 3 og vinder derefter 5 unionskampe. Med 2 kampe mere som vinder kunne det have været et Jydsk mesterskab. Klubbens kasserer kunne for første gang fremlægge et regnskab hvor der var et pænt overskud i foreningen.

1966

Gredstedbro Boldklub og Gredstedbro Gymnastikforening bliver lagt sammen. Man starter nu med håndbold under Gredstedbro Boldklub. Der blev indlagt lys i klubhuset samt lys i 2 master på banen, i alt til en pris af 800,-kr.
Kjelsi Otzen, Ribe ny træner. Klubben deltager for første gang i landspokalturneringen. Der søges om brug af den nye bane ved skolen.

1967

Gredstedbro Boldklub’s 2 hold serie 5 rykker op i serie 4.

1968

Borgerforeningen og Gredstedbro Boldklub afholder sommerfest på det gamle stadion. Gredstedbro Boldklub’s serie 3 spillede bl.a. mod EFB’s veteraner. Endvidere havde man besøg af en venskabsklub fra Fyn.

1969

Møde på Gredstedbro Hotel med Jernved Sogneråd om tilskud til etablering af varmt vand i klubhuset. Der blev bevilget 1.000,-kr. Henning Maa, Bramming blev ansat som spillende træner. Åge’s pokal uddeles første gang.

1970

Gredstedbro Boldklub bliver medlem af Ribe Idrætsforbund. Ungdomstrænere modtager vederlag i henhold til interessegruppen.

1971

Ribe kommune bevilger Borgerforeningen 15.000,-kr. til omlægning af stadion. Lysanlægget flyttes til baneanlægget ved skolen. Gredstedbro Boldklub’s præmiespil starter. Der blev solgt 117 lodder. Afholdelse af bal, som hidtil har været klubbens væsentligste indtægtskilde er nu slut. Der er ingen penge at hente mere. Økonomien er dårlig. Seniorspillerne betaler ekstra 5,-kr. pr. kamp for at klare klubbens forpligtelser. Gredstedbro Boldklub’s trofaste vaskekone, Olga Jørgensen gennem mange Ar holder desværre op. Forlydende om halbyggeri i Jernved.

1972

Gredstedbro Boldklub bliver sponseret med trøjer fra Landbosparekassen. Lysanlægget ved skolen flyttes igen. Denne gang på pladsen vest for kirkegården. Gredstedbro Boldklub starter piger/damer fodbold.

1973

Gredstedbro Boldklub køber 3 halbeviser a’ 10,- kr. pr. stk. Halbyggeriet kan ikke påbegyndes på grund af anlægsstop. John Lauridsen bliver udtaget til fællestræning under JBU.

1974

Forretningsudvalget for Kongeåhallen beder klubben udpege en repræsentant til videre forarbejde for halbyggeriet. Omlægning af det gamle stadion indvies 2. Påskedag. Juniorholdet deltog i fodboldstævne i Norge.

1975

Klubben vil købe en rejsekrans til Kongeåhallen den 4. april. Gredstedbro Boldklub starter indendørs træning i Kongeåhallen. Tilmelding til RAGU indendørsturnering. Den 29.10 besluttes at afholde indendørsstævne den 27. dec. for familie og gadehold.

1976

Gredstedbro Boldklub ændrer regnskabs år til kalenderåret. Udvidelse af udendørs anlæg, da halbyggeriet havde beskåret det tidligere anlæg.

1977

Ungdomsafslutning i Kongeåhallen med lidt fodbold samt pølser og sodavand. Til slut blev der vist en film om Henning Jensen. Bladet “Kongeånyt’ blev en realitet.

1978

Gredstedbro Boldklub deltager i talentturneringen. Sommerfest blev igen planlagt sammen med Borgerforeningen med fælles morgenmad på Ambolten.

1979

Bestyrelsen indstiller at fremtidige valg til bestyrelsen gælder for 3 år ad gangen. Der diskuteres ny lysbane.

1981

Gredstedbro Boldklub deltager i Provinsbankens sommerturnering. Træningsbanen indvies, og både lysanlægget og banen er særdeles tilfredsstillende. Gredstedbro Boldklub forlader det gamle anlæg i byen, da området ved Kongeåhallen nu er fuldt udlagt. Klubben starter salg af målaktier.

1982

Sommerfesten tilføres en ny festlig aktivitet. Et stort telt, hvor byens og egnens befolkning inviteres til fælles spisning med medbragt mad. En god tradition er hermed begyndt.

1983

Gredstedbro Boldklub skal afholde Landsmesterskaberne for DDGU fra den 30 sept. til den 25. okt. Man forventede Ca. 400 deltagere, som skulle bespises i Kongeåhallen og indkvarteres på skolen.

1984

Gredstedbro Boldklub og K.H.K. var behjælpelig ved det praktiske arbejde ved Ribe Rockfestival. Gredstedbro Boldklub oldboys blev amtsmestre og deltog senere i landsmesterskabet i Birkerød.

1985

Gredstedbro Boldklubs drenge- og juniorhold deltager i Lemvig Cup. Seniorholdene starter træningen med træningsophold på RAGU i Oksbøl.

1986

Reklameskilte omkring banen udbydes til salg.

1987

Fodboldloven giver nu lov til fri udskiftning.

1988

Fredag den 17. marts rejser Gredstedbro Boldklub’s seniorafdeling på træningsophold i Barcelona. John Lauridsen og Leo Andersen havde planlagt en særdeles vellykket tur.

1990

Gredstedbro Boldklub’s bedste seniorhold afslutter sæsonen med oprykning til serie 3, hvilket gerne skulle bibeholde og videreudvikle det gode sportslige stade i klubben.

GREDSTEDBRO BOLDKLUB’s 50 ÅRS JUBILÆUM.

Først vil jeg lykønske Gredstedbro Boldklub med sit 50 års jubilæum. Ja, der er sket meget siden jeg i begyndelsen af tresserne “debuterede” for Gredstedbro Boldklub. Dengang trænede alle hold nede i byen, på den eneste bane, der eksisterede, og man klædte om i det lille hyggelige skur, nu har man flere baner at træne på og omklædningsrum, med kantine ved hallen, jo tingene har udviklet sig siden da.

Min debut for Gredstedbro Boldklub glemmer jeg aldrig. Vi var nogle drenge på 5-6 år, miniputter var vi vist nok – man havde arrangeret en kamp mod vores lilleputter, som var mindst 2 år ældre. Vi vandt 5-3 tror jeg og allerede dengang kendte man åbenbart til aftalte kampe (gad vide hvad de store drenge tjente ved vores sejr?)

Dengang kunne jeg ikke drømme om, at jeg en dag skulle prøve både at spille på EFB’s divisionshold, det danske landshold samt professionel i udlandet.

Årene 1978-1990 kom næsten udelukkende til at dreje sig om fodbold. Jeg havde dog tid til at blive gift med Hanne, nok den vigtigste person i min fodboldkarriere.

Jeg debuterede for EFB i 1978 mod Hvidovre. Vi vandt 4-2 og jeg nåede Ca. 100 kampe i EFB. Den 12. august 1981 fik jeg så min debut for det danske landshold, da vandt vi 2-1 i Finland, og den 21. december 1981 skrev jeg så kontakt med den spanske klub Espanol. Der havde jeg 8 skønne år, hvor jeg både prøvede at spille nervepirrende bundkampe og ophidsende topkampe. Vi havde 2 sæsoner, hvor vi lå i bunden og rodede, men ellers lå holdet mest i den midterste del af turneringen, et år dog, blev vi nummer 3 i ligaen efter Barcelona og Madrid. Det er nok det år, som jeg mest husker, året efter spillede vi med i UEFA cuppen, hvor vi slog velrenomerede hold ud, men siden tabte finalen.

Så sluttede jeg i spansk fodbold med 2 sæsoner i Malaga, sportsligt lidt trist, vi lå konstant i bunden, og det sidste år rykkede vi i 2. division, men disse 9 år i Spanien gav mig mulighed for at lære et dejligt land at kende, nogle skønne mennesker et nyt sprog, og disse ting har jeg faktisk værdsat meget.

SA blev det til 28 landskampe for Danmark, hvor jeg deltog i EM i Frankrig i 1984. Men udover det – har jeg set en masse lande, fået en mase indtryk og oplevelser, og så ovenikøbet fået penge for det. Jo, det har været en priviligeret tilværelse, en tilværelse som jeg også i høj grad kan takke Gredstedbro Boldklub for.

Det arbejde, der gøres i de små klubber rundt omkring i Danmark er utroligt vigtigt. I mit tilfælde tænker jeg på trænere og ledere, som brugte en masse af deres fritid på mig. Leo Andersen eksempelvis, tog mig med til udtagelsesstævner forskellige steder i Danmark, trænede ekstra timer med mig alene. Jeg tænker også på ens forældre, Bedstefar, som også har kørt land og rige rundt med mig til kampe osv. og desuden stået med varm mad sent om aftenen.

Jeg tænker på holdkammerater, som eksempelvis Sten Thygesen, der har ofret mange fritimer sammen med mig, når vi har været “oppe og trille”, derfor skal der fra mm side lyde en stor tak til alle generelt, men specielt til de overnævnte, fordi at jeg kan se tilbage på en masse dejlige oplevelser i forbindelse med den lille runde bold.

Mit jubilæumsønske for Gredstedbro Boldklub – det skal være, at der fortsat vil være ledere som vil gøre så stort et fritidsarbejde i de små klubber, som er grundlaget for eliten.

Hilsen John Lauridsen.